Forretningsbetingelser

Projektlederen.coms forretningsbetingelser

Tak fordi du handler med mig på Projektlederen.com! Jeg elsker glade kunder og er først selv tilfreds, når kunden er begejstret.

Til forventningsafstemning er mine standardsforretningsbetingelser her, – de gælder med mindre vi specifikt aftaler andet. Tag fat i mig, hvis du har behov for ændringer eller afklaringer.

Generelt

Alle aftaler er bindende.

Forudbetalte opgaver/rådgivning/klippekort udløber et år efter faktureringsdatoen og skal således være afsluttet senest et år efter købet.

Alle priser er oplyst ekskl. moms – ligesom jeg kun handler med erhverv.

Betaling

Alle opgaver faktureres med standardfrist på 8 dage efter køb.

Der kan aftales fast pris for hele opgaver eller timepris.

Ved fast pris er alle udgifter som udgangspunkt indeholdt. Der er indeholdt op til 2 retterunder. Hvis yderligere retterunder er nødvendige faktureres den øvrige tid på timepris.

Ved timepris fakturerer jeg pr. påbegyndt kvarter. I arbejdstiden indgår alle faktorer, der er nødvendige for at jeg kan udføre opgaven. Dvs. sparring i løbet af opgaven, research, forberedelse, møder, telefonsamtaler, transport, mailkorrespondance, rettelser etc.

Akuttillæg: Ved hasteopgaver, der skal udføres indenfor 48 timer tillægges 50% af prisen.

Alle udgifter til transport, parkering, overnatning etc. afholdes af kunden. Pris for kørsel: 3,70 kroner per km (fra København Ø), der kommer oveni timetaksten og afregnes separat.

Aflysninger

Standardopgaver, kan aflyses betalingsfrit helt frem til påbegyndelse af opgaven. Hvis opgaven aflyses undervejs, faktureres den faste pris (hvis aftalt) eller det timeforbrug, der har været afholdt.

Foredrag og workshops kan aflyses frem til 4 uger før afholdelse. Ved aflysning mellem 2-4 uger før afholdelse faktureres 50% af prisen. Ved aflysning herefter faktureres 100% af prisen.

Ansvar

Jeg og eventuelle samarbejdspartnere kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af vores arbejde eller rådgivning. Det påhviler dig selv at sikre, at det, du gør som følge af rådgivningen, ikke er i strid med loven, og at det er det rette for dig og din virksomhed.

Øvrigt

Alle aftaler er bindende, så der er ingen fortrydelsesret på mine ydelser eller digitale produkter.

Foto/video: Med mindre vi aftaler andet må begge parter offentliggøre evt. fotos/videooptagelser af op til 3 minutters varighed på hjemmeside og sociale medier. Foredrag etc. må kun filmes og offentliggøres (internt som eksternt) i fuld længde, såfremt der ligger en forudgående, skriftlig aftale om dette.

Hvis vi ikke aftaler andet, må jeg henvise til jer som referencekunde med logo på min hjemmeside og omtale projektet offentligt, i et omfang, hvor der ikke sker kompromittering af forretningshemmeligheder eller fortrolig ledersparring.

Jeg bliver i øvrigt så helt fantastisk glad, hvis du skulle få lyst til at skrive en anbefaling eller reference til mig undervejs eller efter vores samarbejde