Artikler, Kronikker & Presse

Jeg skriver jævnligt debatindlæg og giver gerne skarpe input til interviews eller presse – såfremt jeg kan stå inde for vinklingen naturligvis;)

Kontakt mig på 29253585  eller Pernille@Projektlederen.com. Jeg fremsender også gerne vellignende pressefotos i høj kvalitet. 

Derfor skal du holde op med at sige "gå ned med stress"

Debatindlæg, Politiken – Derfor skal du holde op med at sige “gå ned med Stress”

Jeg har en mission om, at få udtrykket “gå ned med stress” udryddet! Det er misvisende og individualiserer stress på en rigtig uheldig måde.

Heldigvis har det vist sig, at rigtig mange er enige! Efter Politiken trykte mit debatindlæg gik debatten højt på de sociale medier! 

Derfor skal du holde op med at sige ”at gå ned med stress”

Udtrykket ”gå ned med stress” giver 5 mio hits på google og er den mest benyttede terminologi, når endnu en kollega sygemeldes med en voldsom stressbelastning.

Det stammer formentligt fra udtrykket  ”at gå ned med flaget”. En fast vending som ifølge Dansk Sprognævn betyder ”at mislykkes” eller ”gå til grunde”. Mislykket er muligvis ganske beskrivende for den følelse mange stressbelastede har, når de ikke længere kan arbejde på lige fod med kollegerne. Men det er ikke særligt beskrivende for de faktiske forhold.

Et menneske bliver ikke sygemeldt med stress fordi han eller hun er mislykket. Det er ikke en tilstand som rammer de perfektionistiske, dem der ikke kan sige fra, de urobuste eller hvad der ellers florerer af myter. Det er en tilstand alle mennesker kan blive ramt af, når de i længere tid er blevet mødt af højere krav end de har ressourcer til at løse – og uden tilstrækkelig mulighed for restitution.

Der er arbejdspladser, der oplever…

LÆS RESTEN af debatindlægget her

Regeringens stresspanel med Anette Prehn som formand

Interview, Politiken – Vi ser Stress som et svaghedstegn, det er jo helt vildt

Jeg var inviteret til pressemøde da regeringen nedsatte det højt profilerede stresspanel. Jeg fik muligheden for en længere snak med Sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der blev citeret i Politiken d. 29. juni 2018.

I artiklen udtaler jeg bl.a.:

»Jeg har siddet som leder i mange år, og man kan se, at når folk taler om, at de er ved at have stress eller har haft stress, så ryger de ned i hierarkiet. Vi ser stress som et svaghedstegn. Det er jo helt vildt. Jeg talte med et bestyrelsesmedlem i Stressforeningen, der ikke turde sige på sit arbejde, at hun har været sygemeldt for år tilbage med stress, da det diskvalificerer hende, når hun søger job igen. Det gør, at folk også siger fra for sent, da stress er karrierereducerende«.

Resten af artiklen kan læses på Politikens hjemmeside

Stress kan ikke bare håndteres på et torsdagsmøde

Interview, Kristeligt Dagblad – Stress kan ikke bare håndteres på et torsdagsmøde

Jeg blev sammen med andre eksperter fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og psykologer interviewet til artiklen om stresshåndtering, der blev bragt 16. juni 2018. 

Citat fra artiklen: 

Og så peger hun (Pernille Nyvang Jørgensen, red.) på, at der stadig mangler en forståelse for, hvor alvorlig stress er.

“Der er skabt et normalbillede af, at det er i orden at gå og have det lidt skidt hele tiden. Når jeg snakker med folk rundtomkring i virksomhederne, oplever jeg, at folk siger, at de har trykken for brystet, men de undskylder det med, at det nok er, fordi de har små børn. Eller at det nok bare er en overgang. Man har sat en alt for høj acceptgrænse for, hvad der er normalt,” siger hun og peger på, at arbejdsmarkedet i dag bliver normeret efter, at alle medarbejdere yder 100 procent 100 procent af tiden. Men selv de mest robuste medarbejdere har perioder i deres liv, hvor blusset skrues ned et øjeblik, for så bliver man skilt, eller et familiemedlem dør. Men det er der ikke rigtig plads til. Hun efterlyser derfor, at virksomhederne tager mere ansvar over for deres medarbejdere.

“Mange tror, at man kan håndtere stress på et torsdagsmøde, og så laver man en stressindsats og får nogen ud for at holde et foredrag. For så kan man sige, at man har gjort noget. Men få er villige til at se på, om rammerne for arbejdet fungerer, om der er lagt for meget ansvar på for få hænder, eller om mellemlederne er låst fast i en rolle, hvor de ikke kan ændre på noget. Hvis man ikke er villig til at se kritisk på den måde, man leder virksomheden på, kommer det ikke til at gå op,” siger hun.

Resten af artiklen kan læses på Kristeligt Dagblads hjemmeside

Risikofaktorene for stress er så åbenlyst overset

Kronik, Politiken – Risikofaktorene for stress er så åbenlyst overset

Min kronik bragt i Politiken 11. juni 2018. Her argumenterer jeg for, at overser og ignorerer risici i det psykiske arbejdsmiljø, som vi aldrig ville affinde os med i det fysiske arbejdsmiljø. 

Risikofaktorene for stress er så åbenlyst overset

For 10 år siden arbejdede jeg på en fabrik uden for Tianjin – Kinas 3. største by. Det var i 2008 og landet var på den anden ende, for at blive klar til de forestående olympiske lege. Det var vigtigt, at landet tog sig ud fra sin bedste side, så der var kommanderet kinesiske arbejdere ud på alle gadehjørner. Alle facader blev hvidkalkede og alle lygtepæle fik nye pærer.

Arbejdsmiljøet blev dog typisk ikke vægtet højt – så når man kørte rundt i den overordentligt kaotiske trafik, så man jævnligt det klassiske syn af to bambusstiger stablet ubehjælpeligt ovenpå hinanden ude midt på gaden. Forneden stod så et par arbejdere eller tre og støttede stigerne. En arbejder svajede i toppen, mens han udskiftede pærer eller kalkede vægge. Bilerne forsøgte dyttende at undvige stiger og arbejdere i den tætte trafik.

Når jeg bevægede mig ud på gaden i selskab med andre europæere holdt vi os for øjnene og krydsede fingre for, at det ikke skulle være netop mens vi passerede, at en bil kolliderede med den vakkelvorne stige og forårsagede, at den sagesløse lampereparatør faldt de 7 meter ned og blev ramt af den travle myldretidstrafik. For en kollision i ny og næ virkede desværre uundgåelig…

LÆS RESTEN af kronikken her

Politiken – Ramt af livet

I marts 2018 havde Politiken en større serie om danskernes trivsel. Denne serie – Ramt af livet – startede d. 4. marts med min historie. Der er en af de mest læste artikler fra Politiken i 2018. Den er skrevet af den fantastisk dygtige og sympatiske journalist Anders Legarth Schmidt.

Citat fra artiklen: 

Dagen efter gik jeg til hr-afdelingen, meldte mig syg og gik hjem uden at sige farvel til nogen. Jeg magtede intet og skulle bare hjem i sofaen og græde. Det var svært, ikke mindst fordi det ikke var en beslutning, jeg aktivt traf. Jeg blev ved med at arbejde, til jeg slet ikke kunne mere og midlertidigt mistede mine sanser. Så langt ud kom jeg. Set i bagklogskabens klare lys skulle jeg tidligere havde stået fast på at arbejde mindre. Det havde været bedre for både mig og min arbejdsgiver. Selv om man står i nogle svære omstændigheder, er der altid et valg. Det kan godt være, at valget står mellem to dårlige udveje, men der er altid et valg. Man har ansvaret for at bestemme, hvad man vil være med til. Jeg plagede længe mig selv med, at jeg ikke tidligere stod fast på, at jeg skulle arbejde mindre. Men jo længere på afstand hændelsen er kommet, jo bedre har jeg forstået, at man ikke kan forvente, at andre ser ens problemer. Man er nødt til selv at sige til og fra.

Resten af artiklen kan læses på Politikens hjemmeside